Jeg vil starte lidt utradionelt med det sidste der er sket i min pokertilværelse, nemlig idag, og så vil jeg indtroducere jer for noget personligt i mit liv, noget der faktisk emmotionelt har siddet i mig de sidste 3 år og, noget jeg konfronterede her i weekenden for alvor...
Men, som så mange andre har jeg endelig fået min rakeback, dette resulterede i over 2k$ direkte til kontoen og 1400$ jeg har fået at spille livetours for, rent guf i en forvejen god måned. Dette blev på behørigt vis fejret med at tage til munkebjerg og ha uskrub både på rouletten og i turneringen hvor jeg røg ud som den første, ren skandale, men, sådan går det når jeg ikke sutter ud med TT mod AA - til de skarpsindige så ja, normalt ender man ikke AI med TT på første blindlevel, men, i det her tilfælde skal det nævnes at manden jeg spillede imod havde været noget der lignede AI de første syv gange og reraiset de første 17 hænder - så, udfra den betragtning og et insta AI til mit reraise valgte jeg at hive et call op af lommen...
Nå, men hjem til hulen i Varde, herfra stod den ellers på en god gang grind på NL200 hvor spillet kørte fantastisk, og, da rullen var godt over de 10k valgte jeg at tage mig et shot på NL400, igang med nogle borde, jeg fik gode spilbare kort, havde nogle folk ved bordene der var ekstrem donkishede, og, jeg kunne næsten ikke undgå at vinde - på trods af nogle forfærdelige bad beats undervejs, endte med et 2k$ samlet plus for dagen - har dog valgt at hive de selvsamme 2k$ ud da jeg har et par venner jeg har lovet at låne penge så også de kan få sig en god sommer...
Så, samlet er min online rulle nu på 11.6k$, og, hvis alt går vel skulle jeg gerne være fast inventar på NL400 når denne uge er omme, grinder lige 10-12 buy ins hjem på NL200 og så er jeg forhåbentlig klar til at gi gas deroppe!
Nå, men, min weekend har været helt og aldeles pokefri, valgte i Fredags at tage ud og sejle. En sejltur med et skib jeg ikke har været ombord på i snart 4 år, grunden til dette er, at skibet for 3 år siden forliste i Kattegat, d. 11 Juli 2004, kl. ca halv et om natten i hårdt vejr.
Da forliset skete skulle jeg have været med ude og sejle på selvsamme tur, noget jeg i et godt stykke tid både bebrejdede mig selv for ikke at være, og, samtidig tænkte tanken til enden med hvordan det ville ha været for mine forældre at skulle begrave mig i en alder af 18 år...
Den nat mistede jeg en jævnaldrende veninde og en ven i forliset, begge to personer jeg havde sejlet med fra barnsben af, og, istedet for at mønstre ombord på skibet til en uges fest og sjov med de selvsamme personer præcis en uge efter, så fik jeg istedet en uge med billeder af et sunkent skib, af bodybags på Grenå havn, smagløse artikler fra BT og Ekstra Bladet sluttet af med to begravelser.
Som sagt, jeg konfronterede mig selv med dette skib der først er blevet gjort sejlklart her i år, en konfrontation der var hård men også befriende, og, glæder mig til at komme ombord
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar